Ignite Denmark rører på sig igen! Og hvis der er nogen som griber sig selv i at tænke 'ja ja, men nu har vi været der ...', kan vi godt sige én ting. Næste gang er 'same, same - but different!'
Anderledes fordi vi er blevet inviteret ud hos Republikken på Vesterbrogade.
Anderledes fordi vi har nye og andre talere.
Anderledes fordi det bliver sjette gang Ignite Denmark tænder op - og det er ALDRIG før sket!
... Men det samme fordi vi garanterer en fuldfed oplevelse, en hjertelig, gribende og gnistrende aften i selskab med passionerede talere, begavede tilhørere ... og et hårdt arbejdende Ignite-team der bare LÆNGES efter at høre fra jer om alt det I gerne vil fortælle om.
Program og foromtaler vender vi tilbage med ... Væn jer til tanken.
Ses vi? Det tror vi nok (!) vi gør.