torsdag den 21. februar 2013

Ignite Dinner #1 - 11. april 2013

Føler I at Ignite-arrangementerne ikke er nok? At I mangler hoppeborgen, gallamiddagen og det intime rum til at tale videre?

Det er der råd for! Vi inviterer hermed til Ignite Dinner #1 d. 11. april 2013 - vi spiser kl. 18. Vær der i god tid så I har tid til at mingle, til velkomstdrink og hvad vi nu finder på. Sammen...

Program, praktikaliteter om sted og andre tanker kommer men du kan sikre dig en plads NU.

Find Ignite Dinner #1 på eventbrite.com. Gør det nu! Før din nabo ...


Ses vi?
Arh, selvfølgelig gør vi da det.

Team Ignite!

tirsdag den 12. februar 2013

Videoerne fra Ignite #10 er på youtube

Kære venner.

Nogle ville sige 'endelig', andre 'omsider', endnu andre måske gispe lettere forpustet over udsigten til at kunne/skulle/burde opleve den energi igen. No matter .... Videoerne fra Ignite #10 i Rummet i november er lagt på youtube - se dem her hvis I vil:

http://www.youtube.com/ignitedenmark - vi har tilmed lavet en afspilningsliste til jer ... Jo jo, det kan godt være at vi var længe om det, men det var VÆRD at vente på, det lover vi!

God fornøjelse!
Team Ignite


fredag den 8. februar 2013

Ignite #11 d. 21. februar

Wow! Endnu en gang er vi i stand til at præsentere et fantastisk program som foreløbig tæller følgende i den sædvanlige (dvs. foreløbige og tilfældige) rækkefølge:

  • Ian Wisler-Poulsen: (fulde) 40, (knapt) fed, og langt fra færdig
  • Pernille From Hansen: Vejen til New Orleans
  • René Vest: Rigtige leder dræber drager!
  • Tobias Moe: Netudgaven!
  • Bjørn Göttler: Nyt liv til min farfars dyppekoger (Open-source hardware)
  • Joseph Hamoud: The Syrian Issue
  • Mia Sørup og Ole Brandstrup: CrossRoads - legale EU-migrantarbejdere
  • Ditte Linde Thomsen: Der er kemi i alt
  • Mads Hjorth: Offentlig digitalisering er ikke raketvidenskab ... men det ligner
  • Oleg Kofoed: Om energi
  • Kristian Koch: Om sceneoptræden
  • Kræn Hansen: Open Source styrer!
Og der er mere på vej ... 

Cafeen holder som altid åbent hele eftermiddagen, og vi begynder kl. 18. 
Glæd jer til en aften med inspiration fra uventet side - glæd os ved at deltage!

Team Ignite